Sunday 04-12-2016

Rød-gul-grøn metoden

For at komme af med mine overflødighedsgoder

brugte jeg ”rød-gul-grøn-metoden”

Metoden virker uanset om emnet er

tøj, elektronik, værktøj, møbler eller køkkenudstyr.

 

 

Rød-gul-grøn metoden

  1. Vælg et emne at “downsize”.
  2. Saml alt der hører til emnet. Også det der ligger på lager. Fx i kælderen, på loftet, i garagen etc.
  3. Sorter emnet i underkategorier. Hvis emnet er fx køkkengenstande, så opdel i glas, tallerkner, bestik, skåle etc. Er emnet tøj, så opdel i sweatshirts, T-shirts, jeans, sko etc.
  4. Grovsorter emnet i rød, gul og grøn. Rød skal ud. Grøn skal blive. Gul er du i tvivl om.
  5. Finsorter de røde goder i videresalg, genbrug og deponering.
  6. Finsorter de gule goder og gør dem røde eller grønne.
  7. Sæt de goder du ikke kan afgøre, hvorvidt er røde eller grønne på lager i 6 måneder. Har du efter 6 måneder ikke har tænkt på dine goder, er det sikkert fordi, de er unødvendige at beholde. Har du tænkt på dine genstande, så tag dem i brug eller lav et minilager. Jeg anbefaler ikke et lager. Dels opfatter jeg det som som støj. Dels tror jeg at genstandene, er bedre i brug af andre end på et lager.
  8. Sæsongenstande behøver nødvendigvis lagerplads. Overvej derfor først om du har behov for at eje disse eller det er bedre at leje/låne/dele. Overvej dernæst om du har plads og gider opmagasinere havemøbler, grill, ski, surfer, svømmefødder etc. før du investerer i udstyr, der overraskende hurtigt bliver forældet, fordi det ofte kun bruges en sæson om året.
  9. Gentag processen efter 6 måneder og tag ved denne lejlighed stilling til et evt. lager.

 

 

Mere om downsizing

At downsize kan ofte sætte følelser under pres

Der dukker goder frem

som vækker minder og er svære at skille sig af med.

 

Absurd og irrationelt!

Moralsk forkasteligt!

Et ilandsproblem!

 

Det kunne man hævde

Så absolut

Minderne er bare ikke forsvundet

Lad os forsøge ad andre veje.

 

Læs om flere metoder til downsizing her

Tuesday 24-01-2017

Capsule Wardrobe

Sunday 04-12-2016

Rød-gul-grøn metoden

Wednesday 23-11-2016

Min Røde Kuffert

Sunday 20-11-2016

Tankestreger om downsizing

Tuesday 08-11-2016

Maintaining